Mange kvinder ønsker at se perfekte ud hvert øjeblik, hver dag og med permanent makeup kan man opnå en naturlig forskønnelse samtidig med, at man kan få ændret og korrigeret det fra naturens hånd, som måske ikke er helt optimalt.
Med en permanent makeup er det ikke meningen, at den skal erstatte din makeup men, at den blot skal understrege det som du mangler og samtidig give dit look mere dybde ved en markering af din vippelinie, ved at give dine læber den perfekte fylde og ved at lade dine bryn være rammen i dit ansigt ved at give brynene kontur ved hjælp af naturlig hårpåtegning. Med permanent makeup kan man få et frisk og harmonisk look hele døgnet.
Permanent makeup er en behandling, hvor mikroskopiske farvepigmenter føres ind under huden. Når du vælger at få lavet en behandling med permanent makeup, skal du vælge noget, som passer til din type, alder, hud og hårfarve. Så vil du aldrig fortryde din permanente makeup, fordi den vil glide ind i dine naturlige nuancer.
Med permanent makeup kan man fremhæve ansigtets naturlige træk og korrigere og tilføje naturlige farver, som medvirker til at give et mere udtryksfyldt udseende. Samtidig med kan du spare en masse tid på din makeup. Du har den hele døgnet og du skal ikke bekymre dig om din makeup når du svømmer eller dyrker motion og sport. Permanent makeup er også at anbefale dig, som har svært ved at se til at lægge din dag-makeup, på grund af usikre hænder, har dårligt ved at se til det med videre.
Til udførelse af permanent makeup anvendes en manuel pen med sterile engangsnåle, samt apparater fra Nouveau Contour og Goldeneye. Der anvendes sikre pigmenter fra Nouveau Contour, Coloressense fra Goldeneye samt pigmenter fra Labina. Der afsættes altid god tid til den enkelte behandling.
Konsultation for permanent makeup
Gratis
Øjenbryn
kr. 4800,-
Lipliner inklusiv udtoning
kr. 5500,-
Skønhedsplet
kr. 500,-
Eyeliner
kr. 4800,-
Eyeliner, øvre kant
kr. 3200,-
Eyeliner, nedre kant
kr. 2000,-
Ekstra bredde på øvre kant,
pr. behandling kr. 500,-
En behandling for permanent makeup inkluderer en ekstra behandling 4-6 uger efter den første behandling. En ny behandling må ikke betragtes som færdig før efter, at anden behandling er udført. For behandling af læber vil man blive tilbudt et ekstra tjek efter yderligere seks uger. Ekstra behandling er undtaget ved skønhedsplet.
Priser for genopfriskende behandlinger
Øjenbryn indenfor 3 – 18 måneder: kr. 1500,-
Eyeliner indenfor 3 – 18 måneder: kr. 1500,-
Lipliner indenfor 3 – 18 måneder: kr. 2000,-
Efter 18 måneder øges prisen med kr. 1000,- pr. gang
Genopfriskende behandling af område udført af anden klinik: Prisen aftales på forhånd ved en gratis konsultation.
Gratis konsultation ↓
Det er obligatorisk, at man kommer ind til en gratis konsultation forud for en behandling for permanent makeup, så man kan få den rette vejledning og information inden en behandling. Hermed sikrer man sig også, at man kan få den ønskede behandling, da den ikke vil blive udført såfremt nogle kontraindikationer taler imod det. Forud for den endelige behandling vil du få en grundig gennemgang af, hvad behandlingen indebærer og der skal udfyldes en samtykkeerklæring og et skema for kontraindikationer.
Læber ↓
Smukke velformede læber har stor betydning for ansigtet. Med alderen kan man få en mere udvisket overgang mellem læbe og hud og læbekanten kan blive ujævn. Læber med mere fylde og en tydelig kontur får os til at se mere friske og yngre ud. Med permanent makeup kan man få en naturlig læbekontur igen og give dem en mere frisk og ungdommelig farve. Der er også mulighed for at korrigere læben, så det kommer til at fremstå mere symmetriske og i balance. Ved udførsel af permanent makeup af læber optegnes først en kontur, som dernæst bliver tonet for at give et naturligt resultat.

Eyeliner ↓
En optegning af eyeliner har stor betydning for udstrålingen, da det giver dine øjne et elegant udtryk. En eyeliner kan udføres tynd og fin, så den kun har til hensigt at tætne vippekanten og den kan laves med lidt markering og noget mere markering, så der kommer mere fokus på øjnene.
Har man behov for, at der bliver skabt mere balance i forhold til øjets form og størrelse kan der pigmentes, så det kommer til at fremstå på bedste vis. Der vil forud for behandlingen blive talt om farve og tykkelsen på eyelineren.
En eyeliner kan lægges på både øvre og nedre linerkant eller én af dem. For det bedste resultat anbefaler vi begge.
Der kræves to behandlinger før man kan betragte behandlingen færdig, da noget af farven vil blive afstødt i løbet af hudens fornyelse af hudceller. Anden behandling kan udføres 4-6 uger efter den første behandling.
Powder Brows ↓
Denne behandling giver en mere make-up’et look end ved en microblading behandling. Det er en fuld skyggelægning på huden under dine hår – den kan gøres meget naturlig med en pudderagtig effekt og den kan også udføres mere markeret. Powder Brows kan også med den lette pudderaftige effekt kombineres med microblading, da det giver en fin effekt.
Microblading af Bryn ↓
Teknikken microblading (også kaldet Hairstrokes /3D metoden) indebærer en påtegning af små tynde hårstrå i huden, hvor farven deponeres i øverste hudlag med et engangsblad bestående af meget små nåle. Med denne teknik er det muligt at opnå ultrafine og tynde hårstrå, som giver fylde i brynet.
Farven placeres tæt på hudens overflade og lægges som en skygge i de nuværende hår og hos personer, som enten har overplukkede bryn eller mistet hår kan det blive nødvendigt at lave en mere synlig pigmentering. Microblading er en særdeles nyttig behandling til alopecia patienter og andre sygdomme, som har forårsaget varig hårtab af brynhår.
På grund af at pigmentet bliver deponeret overfladisk i huden vil farven i brynene gradvist falme og man skal være indstillet på, at man jævnligt skal vedligeholde dem, såfremt man ønsker at bevare dem. Hvor ofte farven skal opfriskes kan variere meget, da det er afhængig af flere faktorer, som ens livsstil, medicinforbrug med videre.
En god ide at starte forsigtigt ud med valg af farve – der kan altid vælges en mørkere farve, når man har vænnet sig til det. Lysere farver har dog ikke så lang holdbarhed som de mørkere farver. Farven vælges ud fra din hud- og hårfarve.
Vigtig information før din behandling ↓
Når du har booket tid til en behandling, er der nogle vigtige forholdsregler du skal følge, for at sikre at du responderer bedst muligt på behandlingen.
Du skal undgå følgende 3 dage op til behandling:
– Indtagelse af blodfortyndende medicin
– Indtagelse af E-vitamin, fiskeolie og andre olier (MK olie, Udos Choice etc.)
– Indtagelse af stærkt og saltet mad
– Indtagelse af stærkt antibiotika
Du skal undgå følgende 24 timer op til behandling:
– Alkohol
– Smertestillende, dog med undtagelse af Panodil
Du skal undgå følgende i 12 timer op til behandling:
– koffeinholdige madvarer og væsker, såsom kaffe og the, da koffein er blodfortyndende.
Du skal undgå følgende en uge efter din behandling:
– lange ophold i solen
– svømmebad og sauna
– ekstrem kulde
– sportslige aktiviteter, hvor der svedes (3-4 dage efter)
Ved behandling af læber og tendens til herpes (forkølelsessår) skal du til egen læge 1 uge før og have en forbyggende kur mod dette. Ved hyppige udbrud af Herpes, frarådes det helt at få permanent makeup på læber.
Efter behandling ↓
Her skal man regne med, at huden i området kan være lidt rød og ophævet de første par dage. Farven vil ofte fremstå mere mørk og markant i en lille uges tid efter behandlingen, da der vil være lidt overskudsfarve og også grundet ophelingsprocessen og oxideringen af farven. Farven vil efterfølgende blive reduceret med 30-60%. På dette tidspunkt kan huden se lidt lys ud, hvilket som regel skyldes, at det er en hel ny hud.
Ophelingen af huden efter en permanent makeup behandling kan tage 4-6 uger afhængig af din hudtype, helbred, livstil og alder. Først efter dette tidspunkt kan man se, hvor meget farve der er forsvundet og man kan her få foretaget sin anden behandling, som skal til for at opnå det endelige resultat.
Med tiden vil der blive behov for igen at opfriske og vedligeholde farven med en behandling. Farven kan alt efter ens egen undertone og hvilken pigmentfarve, der er er anvendt skifte til en smule rødlig eller grålig restfarve. Dette kan korrigeres ved en opfriskende behandling, som ved bryn anbefales indenfor 10-18 måneder. Ønsker man ikke denne genopfriskning må man regne med, at det tager tid før farven er reduceret. Ved mørke pigmenter vil der være tale om noget længere tid end ved anvendelse af lyse pigmenter før de er reduceret – der er dog ingen garanti for, at farven helt forsvinder ud af huden igen.
Uddannet Mikropigmentist ↓
Min baggrund for udførelse af mikropigmentering er den statslige mikropigmentist uddannelse CPH West i København tilbage i 2008. Har løbende deltaget på kurser og efteruddannelse og har i 2013 også taget uddannelsen til den manuelle hårstrejfteknik Microblading. Derudover deltages der løbende på både kurser og messer for dygtiggørelse og for at opnå ny viden omkring faget.
Seneste efteruddannelse var i august 2017, hvor jeg fik diplom på Masterclass uddannelse i Ombre Brows og Aquarell Lips ved PMU artist Valentina Kalagova.
Save
Save
Save
Save
Save
Save
Save
Save
Save
Save